Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Kurser til forældre​

​Petersdal afholder kurser for forældre, der har et barn med en autismediagnose.

​Et kursus forløber over 6 gange og fordeles på 6 lørdage en gang om måneden fra kl. 9-13.30. Næste kursus starter når der er 6 tilmeldte familier. Tilmelding efter " først til mølle"

​Kursusafgiften på 10.800 kr. betales typisk af barnets sagsbehandler. Afgiften dækker undervisning af 2 personer, almindelig forplejning og kursusmateriale.

​Grundlæggende er kurset bygget op således, at 6 familier á 2 personer (enten forældre, papforældre, bedsteforældre eller en god ven) præsenteres for og arbejder med at udvikle pædagogiske strategier, der passer til hver enkelt familie. Der gives opgaver som man arbejder med hjemme mellem kursusgangene.

Modul 1.

Hvad vil det sige at have autisme?

Struktur og forudsigelighed ( TEACCH)

Modul 2.

Praktisk autismepædagogik i hverdagen.

Tegneseriesamtaler, Sociale historier og KAT-kassen

Modul 3.

Hvordan påvirker autisme familien?

Søskendehensyn

Modul 4.

Collaborative Problem Solving

Introduktion til metoden

Modul 5.

Collaborative Problem Solving

Praktis-erfaringer

Modul 6.

Low arousal Approach

Konfliktforståelse.

Kursusdeltagere har sagt:

Anne:

Tanken om at der må være noget jeg kan gøre bedre, er overvældende når man har et barn med autisme. Hvordan undgår eller håndterer jeg næste konflikt? Hvordan jeg kan ruste mit barn til fremtiden?Den byrde har jeg fået lettet en hel del i løbet af kurset. Udover teorien, har jeg fået afprøvet pædagogiske tiltag som jeg ikke selv ville have overvejet. Med vejledning og evaluering er det lykkedes at få brugbare redskaber som jeg kan benytte når situationen kalder på det. Udover det officielle program var det givende at være sammen med andre forældre i lignende situation. Jeg har stadig kontakt med flere af deltagerne, som har den forståelse og accept, som ellers er svær at finde når man ikke kan leve op til de generelle forventninger om overskud og et artigt velfriseret barn.

​​​

Charlotte:

Tænk at man ikke skal sige ikke!!!

Denne læring var bare en af mange, vi gjorde på Forældrekurset. At deltage på kurset har for os gjort en stor forskel. Vi har lært at acceptere den verden vores barn lever i og ikke mindst fået skarpe værktøjer til, hvad der kan gøre hans hverdag endnu bedre. Alle børn er forskellige og kurset er sammensat, så alle får noget brugbart med hjem. og så er det bare rart ikke at være alene i verden...

Lars:

Jeg har fået stor forståelse for børn med autisme og gode muligheder for at løse problemerne og mange brugbare råd ift. skole- kommune mv. Hanne har været rigtig god til at sætte ord på de mange følelser vi alle har, og foreslå løsninger. Samtidig er Hanne et meget sympatisk og dejligt menneske som giver os alle meget

Jette:

Jeg har fået en bevidsthed om struktur, systemer, adfærd, egne grænser/formåen opmærksomhed på søns adfærd. En mere konstruktiv og positiv tilgang til at møde min barn. Jeg har læst flere af artiklerne fra kompendiet og kopieret dem til andre, de er gode og relevante. Hanne er meget kompetent giver fuld valuta.

​​​Christina:

Jeg synes alt stoffet var superrelevant, jeg har fået viden om autisme. Det fungerede godt med Hanne som gennemgående figur. Jeg har fået en god kontakt til andre forældre som står i samme situation som mig selv.

​​​

​Kontakt meget gerne Hanne Stolt på mobil 20 75 86 77

eller på hanne@petersdal.dk for yderligere information.​

S/I Petersdal

​Grønsundvej 16

4780 Stege

Telefon: 55 37 50 23

E-mail: petersdal@petersdal.dk

Botilbud for unge

Grønsundvej 14
4780 Stege

Botilbud for børn

Grønsundvej 16
4780 Stege

STU og Aflastningstilbud

Skovledsvej 4
4772 Langebæk

Find os på

Tilbudsportalen​