Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

STU

Petersdal tilbyder ungdomsuddannelse for unge med Autisme. Den 3 årige ungdomsuddannelse kaldes STU.​

​​​Lov nr 564 af 6 juni 2007 § 1.

Formålet med denne uddannelse er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

​​

Formålet er at udvikle de enkelte unges identitet på vej ind i ungdoms/voksenlivet. Der vil blive taget udgangspunkt i at fremme de unges selvstændighed og give dem mulighed for at være aktivt deltagende i at skabe større indflydelse på eget liv.

​​​Et STU forløb indeholder mindst 840 timer årligt i 3 år. Af de 840 timer bruges maksimalt 280 timer til praktik.

​​​​​

​​​Målgruppen er unge mellem 16 – 25 år med en Autisme Spektrum Forstyrrelse. Vi kan optage unge, der er moderat fungerende, og som befinder sig på et tidligt udviklingstrin. Vi kan modtage unge, som på baggrund af deres forstyrrelse også oplever en negativ/uhensigtsmæssig adfærd, der kan skabe problemer i hverdagen.

​​For unge med Autisme Spektrums Forstyrrelser (ASF) gælder det om at tilegne sig kompetencer, som andre sjældent tænker over, men som er nødvendige for at kunne lære at begå sig i samfundet.

​​​

Vores dagligdag er baseret på de tre grundlæggende problematikker der gør sig gældende hos unge med Autisme spektrumsforstyrrelser (i fagsprog kaldet triaden).

​​​

·​Afvigelser i socialt samspil.

·​Afvigelser i kommunikation.

·​Afvigelser i social forestillingsevne.

​​Tilbuddet henvender sig til unge med Autisme, men det er vigtigt at understrege , at der vil være store variationer i gruppen af unge. Autisme kan optræde sammen med andre handicaps, sygdomme og udviklingsforstyrrelser. ​Der vil være stor forskel på hvorledes de unges adfærd fremtræder. ​​Derudover skal der tages hensyn til den unges behov for pleje og omsorg.

S/I Petersdal

Ønsker du at blive kontaktet?

Udfyld denne kontaktformular så ringer vi dig op hurtigst muligt.

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt